Jeg nyder sommerferien

Jeg nyder sommerferien med min lille familie og alle vovserne, og tager mig selv i at tænke, hvor heldig jeg i virkeligheden er.

Jeg må, lige som alle andre, fortsat kæmpe mine kampe, det er en del af spillet, men bare det at jeg har disse kampe at kæmpe – er jeg taknemmelig for.

Jeg har familiemedlemmer, som afsoner double digits domme imens deres børn vokser op uden dem – en forfærdelig skæbne for alle involverede parter, som jeg vil ønske for ingen.

Jeg er glad for arten af mine kampe, den er af den type, som knytter sig til et (relativt) almindeligt civil liv:

Jeg får lov til at kæmpe mod markedskræfterne ifbm. at bygge succesfulde virksomheder – men det er kampe, som giver erfaring og økonomi.

Jeg får lov at kæmpe imod min egen utålmodighed, ved gentagne gange at forsøge at få en konventionel uddannelse, som alle andre, men det modner mig, og giver en unik indsigt i mine udviklingspotentialer.

Jeg får lov at kæmpe sorgens kamp ved tabet af mennesker, som jeg elsker – men hvilken gave at have elsket til at starte med.

Jeg er taknemmelig for, at jeg i dag står hvor jeg gør, det giver mig muligheden for at kæmpe – og de kampe, de giver mening.