Ved vejens ende

Get in line

“In times of war – get in line”

Det er vilde tider, og der er tryk på alle steder, og jeg kan mærke Coronaen sætter sig langsomt i folk og frygten siver ind alle steder.

Det er forståeligt…

Jeg bliver spurgt om hvordan jeg forholder mig til myndighedernes restriktioner – og jeg bakker FULDT op omkring vores øverste ledelse – altså vores statsminister Mette Frederiksen og resten af hendes team.

Mange tænker pga min baggrund at jeg måske har et problem med autoriteter – men det er langt fra tilfældet, tværtimod endda.

Jeg er vant til at arbejde i en autoritær hierakisk struktur – jeg brugte hele mit ungdoms- og voksenliv i en.

Jeg er ikke fremmed for et liv i en tilværelse, hvor nutiden og fremtiden kan være mere end ualmindeligt usikker – og hvor man forsøger at holde sammen på sig selv og alt omkring sig.

Jeg er heller ikke fremmed for at stå med vægten fra rigtig mange skæbner på mine skuldre, eller erfaringen fra hvor galt det kan gå – når det går skævt, og efterfølgende skulle bære byrden heraf som et kors.

But here goes:

Vores statsminister er valgt ind på posten af os, og uafhængigt af hvad vi måske kunne synes om hende, grænselukninger, udgangsforbud osv., så er Mette Frederiksen nu en gang kaptajnen på vores skib, og det er hendes ansvar at føre os sikkert igennem denne storm – med de værktøjer som hun vurderer er nødvendige for dette.

Dette er HENDES ansvar og HENDES byrde at bære – og vores som befolkning ER at bakke op omkring vores kaptajn.

Der kommer altid en eftertid, hvor alle fra en sikker havn, flankeret af bagklogskabens klare lys, kan kaste sig over en leders beslutning – og vurdere om det var at gå for langt, eller om det var ikke at gå langt nok – men denne tid er IKKE nu.

Tiden NU er at rette ind til højre og give vores øverste ledelse det som de skal bruge, for at kunne gøre det arbejde som vi har valgt dem til – nemlig vores tillid og fulde opbakning.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ved vejens ende