Hvem skal have 10.000 kr?

Kært barn har mange navne

Tidligere på dagen havde jeg fornøjelsen af at drikke kaffe med Manu Sareen på en lille hyggelig café på Frederiksberg, Granola Cafe, i et sommervejr som var intet mindre end sublimt at bevæge sig igennem på min nye elcykel, og som var tæt på at matche stemningen under kaffen.

Manu Sareen er en dansk politiker, og tidligere minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Tidligere har han også været statsrevisor og gruppeformand og dermed politisk leder for Det Radikale Venstre i Københavns Borgerrepræsentation, forfatter til børnebøgerne Iqbal Farooq og senest:

“Hører du overhovedet efter” en fantastisk bog om ADHD, som jeg senest skrev en lille anmeldelse af, da den gjorde et stort indtryk på mig.

Og alt det glemmer man lynhurtigt, når man falder i snak med Manu og oplever en ualmindelig hjertevarm, jordnær, energisk og karismatisk karakter, som på charmerende vis evner at kalde en spade for en spade, og flere gange fik mig til at skraldgrine for fuld hammer.

Vi kom mange emner omkring, f.eks det familieretlige område, hvor Manu jo havde været chef på området og været med til at lave lovændringerne til det nye skilsmissesystem, forskellige indsatser på socialområdet (som er mit helt store hjertebarn), betydningen af ADHD igennem hans liv, mit perspektiv på betydningen af ADHD i hårdt kriminaliserede (bande/rocker/fængsels) miljøer – og så de helt lavpraktiske ting, og på en eller anden pudsige måde limen i hverdagen, hvordan ens hverdag med børn ser ud, hvordan de nogen gange sætter en til vægs med deres imponerende betragtninger, til hvor mange kopper kaffe vi hver især konsumerer på daglig basis i forskellige perioder af vores liv …

Flere gange undervejs i samtalen sad jeg og tænkte på, hvordan vi i den behagelig sommervarme supplerede med manglende brikker til hinandens puslespil.

Verden er virkelig et underfundigt sted til tider.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem skal have 10.000 kr?