Vi har alle en individuel historie, der med tiden bliver mere og mere idiosynkratisk, hvorfor det giver mindre og mindre mening at sammenligne os med andre – fremfor os selv… I den proces lærer vi at bære vores ansvar – og vores kors. De to datoer på min hals ved siden af mit kors, er to dødsfald. Den ene er datoen for min stedfars selvmord med et jagtgevær, hvor jeg intet gjorde for at stoppe ham – men blot kiggede på imens han tog sit liv, fordi jeg som en 9 årig dreng ikke forstod, hvad der skete i situationen. Den anden dato er dødsfaldet af en ung mand og kammerat til mig – som mistede livet ene og alene,...

“Fra tough on crime… til direkte stupid on crime” Billedet er taget idag af journalist Emil Jørgensen fra Avisen Danmark ifbm. en artikel ang. regeringens nye udspil til en bandepakke. I kender mig, selvom jeg tit er på Christiansborg ifbm. mit arbejde, så afstår jeg fra den partipolitiske del af spillet – men tager til gengæld uden forbehold – bladet fra munden og kalder en spade for en spade…. Uagtet, hvor forurettet magthaverne bliver. Uagtet, hvor upopulær jeg bliver. Der er forsvindende og foruroligende lidt positivt at sige om den nye bandepakke. Bandepakken sigter, som alle sine forgængere og formentlig sine efterfølgere, på flere nye lovbestemmelser samt længere straffe uden fokus på reel tidlig forebyggelse eller reel resocialisering ifbm. samt...

“Fars pige♥️” Vi nyder sommerferien og i morgen kommer Ileanna retur og hygger med os de sidste fire dage af ferien, inden begge piger returnerer til deres mor til et par ugers sommerferie der. Vi klarede et byggemøde i Næstved og senere test af ladcykler fra hhv. @niholabikes og @christianiabike inde i byen, inden vi satte kursen mod hjem. I weekender skal pigerne på deres første fælles overnatning hos farmor i hendes nye lejlighed (indtil nu er det kun Isabella, som har haft sovet der) – så det glæder alle involverede parter sig til🌟 Vi går stadig disse dage og snakker om at sove i telt / camping – meeeeen – jeg synes, at det virker en lille smule uoverskueligt...

“Firmaet bliver kravlegården” Bella og jeg bruger aftenen på at skrive “tak for din ordre” kort til at ligge i kasserne med produkterne. Der ligger så meget bag en så lille aktivitet. En del relaterer sig til meningsfulde far/datter aktiviteter, noget andet til Bellas (og Ileannas) hhv. dannelse og uddannelse. Folkeskolen tager sig af en del af det, men jeg som pigernes far, har også et stort medansvar på denne front. Rikke og jeg taler meget om, hvordan vi kan løfte vores ansvar ift. pigernes opdragelse og dannelse og noget der går igen, er at vi meget gerne vil lære pigerne om tings værdi, ja også i kroner og øre, men mere i den forstand, at intet kommer let til...

Jeg nyder sommerferien med min lille familie og alle vovserne, og tager mig selv i at tænke, hvor heldig jeg i virkeligheden er. Jeg må, lige som alle andre, fortsat kæmpe mine kampe, det er en del af spillet, men bare det at jeg har disse kampe at kæmpe – er jeg taknemmelig for. Jeg har familiemedlemmer, som afsoner double digits domme imens deres børn vokser op uden dem – en forfærdelig skæbne for alle involverede parter, som jeg vil ønske for ingen. Jeg er glad for arten af mine kampe, den er af den type, som knytter sig til et (relativt) almindeligt civil liv: Jeg får lov til at kæmpe mod markedskræfterne ifbm. at bygge succesfulde virksomheder – men...