Jeg laver til hverdag en del forskelligt, som for mig er dybt meningsfuldt. Jeg holdte igår det sidste foredrag ifbm Mission Bullseye, et projekt jeg er leder på hos TV2 Lorry, hos Foreningen Fisken på Vesterbro. Billedet her blev taget undervejs, og på billedet i baggrunden kan man se min ældste datter Bella, som har spillet en afgørende rolle i mit liv – og derfor tilsvarende er en vigtig del af mine foredrag, når jeg fortæller om min motivation for at forsøge at blive den bedste version af mig selv. Det er naturligvis med blandede følelser, at vi er ved at være noget til vejs ende i dette projekt, som jeg  har været utrolig glad for at have været...

  Den mand som ankommer til stedet, er ikke den samme mand, som forlod det for år tilbage. Bella og jeg var idag taget en tur til Haslev for at slå katten af tønden og støtte foreningen Kæphesten, som var arrangøren bag eventet, og som havde inviteret os på besøg i anledningen heraf. På vejen hjem, imens Bella sad ved siden af mig, dybt koncenteret om afdækningen af indholdet af sin slikpose, sad jeg lidt i egne tanker. Det er altid en lidt speciel følelse for mig, når jeg bevæger mig ned mod Sydsjælland, for den mand som kører dertil, er ikke den samme mand, som forlod området for år tilbage. Det føles på en måde som om to forskellige...

Paranoid Skizofreni minder om mørket og bevæger sig som havet. Jeg er vant til at passe på min familie, og det i et omfang således at det flere gange har trukket overskrifter i medierne, både imens jeg var i rockermiljøet – og efter jeg forlod det.   Jeg er vant til, at gå lige så langt det kræver – for at passe på dem jeg holder af – og i 2016 & 2017 sad jeg hver onsdag og lørdag på Roskilde station, og ventede på min ældste datter, fordi jeg havde lovet hende at hente hende der.  Det skulle tage mig næsten 2 1/2 år – men kampen blev kæmpet – og sagen blev til sidst vundet.  På den måde bærer...

Hvis du brænder dit lys i begge ender – så brænder du ud. Jeg sidder ved stuebordet i min lejlighed, og kigger lidt ud på det halvgrå regnvejr,  imens jeg tænker på the day yet to come. Jeg har kaffen aromatisk dampende ved siden af mig, og Buller som den evigt nysgerrige lille basse, har indtaget sin plads på stolen ved siden af mig – men er som vanligt faldet i søvn med hovedet på armlænet. Nu danner hans rytmiske vejrtrækning sammen med lyden af køleskabets diskrete summen, rammen omkring nogle tanker, som blev sat igang af en samtale med et familiemedlem her til morgen, som efterfølgende efterlod mig i dyb eftertænksomhed. Jeg altid har beundret det pågældende familiemedlem for sin...

Nu da titlen har fanget dig, så lad os få svesken på disken. Jeg har, som de fleste ved, en baggrund med 12 år i et kriminaliseret rockermiljø ( og i 19 år psykiatrien) – men den del af mit liv er placeret på sådan en måde, at det ikke fylder noget i min hverdag mere, og det fylder kun meget lidt i de ting jeg laver og er en del af…  Selv i mine foredrag og kurser fylder rockerdelen meget lidt. Hvis min baggrund i rockermiljøet bliver bragt i spil af undertegnede, så er det for det meste kun for at skabe en fælles forståelsesramme omkring min person og historie, at skabe validitet omkring en pointe jeg kunne fremføre,...