Fra Rockerborg til Christiansborg
Vejen har været lang og vild
Først et foretræde for retsudvalget på Christiansborg, hvor jeg præsenterede styrkerne ved et NGO baseret EXIT-program (det vi laver i #Enprocenternok) – og hvorfor vi nu er klar til en national opskalering i et samarbejde med det politiske niveau – som den sidste og afsluttende brik i et ualmindeligt kompliceret puslespi, som det har taget en årerække at sammensætte.
Jeg præciserede hvorfor vores NGO baserede EXIT-program, hverken måtte forståes som en konkurrent til eller erstatning for det eksisterende nationale exitprogram – som varetages af systemet i et samarbejde imellem politi, kommune og kriminalforsorgn – men i stedet mere meningsfuldt kunne sammenlignes hvis man stillede f.eks NGO’en Kræftens Bekæmpelse ved siden af hospitalerne.
Begge aktører bekæmper Kræft i Danmark, men begge gør det baseret ud fra hver deres strategi, metode og organisationsform – der hvor de er stærkest.
De er ikke konkurrenter til hinanden, men er begge berettiget en plads i det danske samfund – som meningsfulde aktører – med et fælles mål.
Det samme gør sig gældende her.
Blot er der ikke tale om bekæmpelse af kræft – men af kriminalitet.
Og der skal vi have alle spillere på banen.
Som i ALLE.
Jeg sluttede efterfølgende dagen af med at forelæse et par timer sammen med prof. Line Lerche Mørck for hendes kandidatstuderende på Danmarks Pædagogiske Universitet – som altid var det en fornøjelse, og de studerende var fokuserende og velforberedte.
Og som en fantastisk afslutning på dagen lå der denne buket smukke blomster fra min kæreste ♥️
Ingen kommentarer endnu