Lukkede døre

Hvis det er ægte, imens det varer, gør det ondt, når det slutter


“Hvis det er ægte, imens det varer, gør det ondt, når det slutter”

Jeg har altid været hudløst ærlig om de gode ting såvel som de svære ting i mit liv – om mine glæder og mine sorger – and I’m still gonna keep it real:

Nogle gange når ting falder fra hinanden, falder de i virkeligheden på plads

Men når det sker, føles det meget sjældent sådan – det føles i stedet som om ens verden styrter fuldstændigt sammen omkring én.

Følelsen efter et brud ér forfærdelig, det ved vi alle.

Man kan prøve at bevæge sig uden om og forsøge at dulme den dybe smerte og sorg med fester, sprut, narko, rebounds, billig anerkendelse osv. – det hele for at undgå én eneste ting:

At mærke den smerte

Den forfærdelig og komplicerede
smerte der altid følger i kølvandet på et forlist forhold:

Klumpen i halsen, stenen i maven, følelsen af at skulle kaste op, behovet for at være sammen med andre uden at kunne være til stede i rummet, når man endelig er det…

Vi har alle været der, og der findes INGEN vej uden om den smerte, hvis man oprigtigt har elsket et andet menneske.

De to følelser går altid hånd i hånd.

På den anden side af den vidunderlige kærlighed – venter et mørke så dybt, at det føles levende.

I mørket venter smerten og sorgen, som to gamle, utroligt velkendte personer fra fortiden, som man for alt i verden, IKKE har lyst til at være i selskab med…

Men det ER prisen man betaler, for at være med i spillet om kærligheden – man satser sig selv og muligheden for at blive ramt.

Jeg har altid været all in, på alt jeg gør, og det var jeg også her

Jeg fik lov at mærke den forelskelse, som forvandler en mand til et romantisk fjols, som kommer rendende i tide og utide med blomster og gaver – samt den efterfølgende dybe hengivelse og kærlighed.

For det er jeg taknemmelig, nu ved jeg, at jeg også kan være den mand, og det var det hele værd

Min indsats var all in, og det kan jeg godt mærke på mine ressourcer i disse dage, hvor den afregnes, and that’s just being real with you guys.

Jeg forstår, jeres mange beskeder med spørgsmål omkring hvorfor, vi gik fra hinanden – men jeg håber også at i forstår, hvorfor jeg ikke går mere ind i den del.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lukkede døre