Dronningen er den stærkeste brik i skak

“36 years – and the clock is still ticking”

Jeg sidder på stranden og kigger på mine døtre lege.

Jeg har for 3. gang sagt til min yngste datter, Ileanna på snart 4, at hun kun må soppe i vandet samme med sin søster, Isabella på snart 7, IKKE bade i det, men en stemme inden i smiler til mig, fordi den lille pige er så sa**ns egenrådig…

Lur mig ej, om hun ikke snart “snubler” godt og grundigt, gentagne gange.

Jeg kan genkende så meget af mig selv i de to tøser, på hver deres måde.

Mine tanker går samtidig til flere af de unge løver, jeg arbejder med, nogle af dem er fædre, andre er ikke.

De er alle forskellige steder i deres liv og deres udvikling.

De bærer på hver deres forståelse af maskulinitet, ansvar og styrke – og jeg genkender mig selv i de fleste af dem.

Jeg har en følelse, når jeg er sammen med dem, som er svær at beskrive, men det nærmeste jeg kommer i en artikuleret version, er en kombination af, at tiden løber ud for dem, samtidig med, at de har så utroligt meget mere potentiale, end de selv tror på…

De fleste af dem er allerede formet i granit, og uret tikker skånselsløst i baggrunden, imens jeg forsøger at give dem alle værktøjerne til at hugge de mænd ud, som de ønsker at være, fremfor det, deres nuværende livsførelse har ført til.

Tik tok, tik tok, tik tok …

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dronningen er den stærkeste brik i skak