Jeg nyder sommerferien

Firmaet bliver kravlegården

“Firmaet bliver kravlegården”

Bella og jeg bruger aftenen på at skrive “tak for din ordre” kort til at ligge i kasserne med produkterne.

Der ligger så meget bag en så lille aktivitet.

En del relaterer sig til meningsfulde far/datter aktiviteter, noget andet til Bellas (og Ileannas) hhv. dannelse og uddannelse.

Folkeskolen tager sig af en del af det, men jeg som pigernes far, har også et stort medansvar på denne front.

Rikke og jeg taler meget om, hvordan vi kan løfte vores ansvar ift. pigernes opdragelse og dannelse og noget der går igen, er at vi meget gerne vil lære pigerne om tings værdi, ja også i kroner og øre, men mere i den forstand, at intet kommer let til én – og hvis det endelig gør – så er det sjældent kommet for at blive.

Mine selskaber har forskellige formål som f.eks ejendomsselskabet som er et rent kapitalgenererende selskab på snart 14. år, organisationen #Enprocenternok er sat i verden for at skabe strukturelle forandring og værdi i Danmark.

Og denne (for øjeblikket) lille webshop @elite_cosmetics.dk dk – er tiltænkt rollen som vores lille familievirksomhed, hvor jeg fra starten kan involvere pigerne i udviklingen og opbygningen fra starten af.

Webshoppen spiller selvfølgelig en rolle i en større sammenhæng, men for nu, i pigernes øjenhøjde, vælger vi farvekombinationer af papæsker, indlægningspapir, takkekort osv.

De kan være med til at sætte deres præg på firmaet fra starten – på et niveau der for dem er sjovt og lærerigt…

Og i takt med de udvikler sig, vil de opgaver de får af mig tilsvarende blive tungere – men altid inden for zonen for nærmeste udvikling.

Vi alle ved hvordan selv den længste rejse – engang startede med et enkelt skridt.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg nyder sommerferien