Beskeder som disse

Det er svært for mig at beskrive, hvad en besked som denne, betyder for mig.

Jeg huske både samtalen og vedkommende helt klart, selvom vi ikke har mødtes siden.

Det er ca. 2 år siden, at vi mødtes ude foran et sted, vi begge frekventerede regelmæssigt.

Indtil da havde vi blot nikket venligt til hinanden og sagt hej, når vi gik ind og ud af forretningen.

Da jeg var lille, troede man, at jeg var empatiforstyret, at jeg ikke kunne mærke og forstå folks følelser, da jeg var så lukket omkring mine egne.

Jeg kan simpelthen ikke beskrive, hvor langt fra sandheden, det var.

Mit problem var i virkeligheden det modsatte, at jeg mærkede ALT.

Jeg kunne simpelthen ikke rumme det, jeg havde havde ingen filtre, og lukkede derfor af for omverden.

Som voksen mærker jeg stadig alt omkring mig, på en måde, jeg ikke kan forklare – men jeg har med tiden lært at navigere lidt i det.

Og jeg kunne mærke, at vedkommende her bar på ar, oplevelser som havde fraspaltet noget i ham – som var svært for ham – at samle igen.

Den, i beskeden nævnte dag, faldt vi i snak, og jf. personens beskrivelse, talte vi blandt andet om PTSD og den volumniøse, vidunderlige og færdelige følelse af, om man er god nok som mand, til at blive den far for sit kommende barn, som man fra sit inderste mangelfulde hjerte, ønsker det skal vokse op med… Og han virkede som en fantastisk mand, der havde set for meget, men med hjertet på det helt rigtige sted.

Jeg er SÅ glad for at høre fra ham, og det at han rækker ud til mig flere år efter, er en fantastisk følelse her til aften.

Tak 🙏