Life IS pain

Meget mindre ensomhed med hende i mit liv


“En af mine største svagheder, er samtidig en af mine største styrker”

Jeg er ekstrem og jeg har et kæmpe hjerte, det har jeg altid haft.

Nogen gange også for stort, har jeg tænkt.

Jeg kan virkelig presse mig langt, og det ses aller mest tydeligt, når jeg står i umenneskelige kampe – som f.eks den med mine døtre, eller før den, mit eget exitforløb, hvor systemet spillede fallit og gav op:

“Vi kan ganske enkelt ikke hjælpe dig, din profil er for “tung””

Da jeg var i rockermiljøet, passede det mig perfekt, der fandt jeg nemlig en håndfuld mennesker, med samme værdisæt, loyalitetsfølelse, dedikation og aller mest – samme hjerte.

Det har jeg stort set ikke mødt siden – det har man ikke på samme måde i den almindelige verden, det er ikke nødvendigt.

Det gør det utroligt ensomt.

For hvad er det store hjerte så værd ?

Min ene lillebror (han er stadig aktivt bandemedlem, i en af DK’s største bander) skubbede mig engang ind i en busk, da en bil ræsede forbi og ville lave et drive by på os – selvom jeg havde en skudsikker vest på, og han ingen havde.

Han fik for et par år siden 12 år i fængsel.

Jeg savner stadig den flok – det vil jeg nok altid gøre.

Jeg har et ekstremt stort netværk, men er tæt med meget meget få, det er utroligt svært for mig at skabe “venner” – fordi jeg er vokset op med “brødre”.

Det er ikke Rikkes ‘s opgave at dække det behov eller den følelse af ensomhed, men hold nu op, hvor er jeg alligevel lykkelig for, at have hende som kvinden i mit liv, og alt hvad hun er i mig…

Det er et andet liv nu, det er nogle andre følelser, og jeg føler, at noget andet spirer i mig – en anden ro, et andet behov.

Jeg vil nok altid have en ekstrem kant i mig, mere løve end huskat og derfor er jeg SÅ taknemmelig for, at have fundet en kvinde, som er lige så stærk i sin kvindelighed, som jeg er i min maskulinitet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Life IS pain