Lad mig være helt tydelig !

“Drengen der voksede op som hund”

 

 

En fantastisk bog – og en endnu bedre gave.

Jeg fik bogen i gave af @christinamaarandersen , som er psykolog og arbejder som adjunkt på @syddansk_universitet

Jeg lærte Christina at kende, da hun kontaktede mig ifbm at høre, om jeg var interesseret i at blive videointerviewet til undervisningen af deres psykologistuderende, og jeg sagde ja.

Efter interviewet deltog jeg i en online gæsteforlæsning på universitetet.

Jeg prioriterer altid min tid til disse gæsteforelæsninger på de forskellige universiteter og professionshøjskoler, da de studerende er den næste generation af fagpersoner, som kommer til at arbejde med den næste generation af folk med blandt andet min baggrund, hvorfor jeg gerne vil bidrage med nuancer til deres forståelse af hhv. landskabet samt den målgruppe, de potentielt kommer til at arbejde med.

Det var som altid en rigtig god oplevelse.

Jeg har netop færdiggjort bogen

“Drengen der voksede op som hund”

og det er barsk læsning.

Jeg måtte flere gange undervejs ligge bogen fra mig, fordi jeg fik kvalme og ondt i maven.

Bogen handler om hvad vi kan lære af behandlingen af traumatiserede børn, tilknytning og healing og er skrevet af en amerikansk psykiater, @bruceperry .

Bogen er let læselig og giver via konkrete cases fra den virkelige verden, et tilknytningsteoretisk indblik i hvordan børn der udsættes for forskellige traumer påvirkes at dette, samt hvordan det udvikler og manifesterer sig i deres tilknytninger til andre samt omverden op igennem deres ungdoms- og voksenliv.

Jeg vil klart anbefale bogen til alle fagpersoner inden for området, men faktisk også til os andre, som har interesse for en dybere forståelse af børn, deres udvikling og trivsel, og hvordan det kan sidde i dem som voksne, og dermed betyde noget for deres parforhold, fordi som @lisbethzornig siger:

“Brændte børn – brænder videre”

Ved at læse bogen, er jeg blevet klogere på området, men jeg er også blevet klogere på mig selv, da jeg ikke gik fri af læsningen.

Nogen forslag til den næste bog?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad mig være helt tydelig !