Når Buller og jeg føler den lidt

Jamen så nat nat farmand

 

“Jamen nat nat farmand”

Med en følelse af, at alt bare er som det skal være for tiden, og det særligt i mit privatliv, hvor der er blevet vendt op og ned på min tilværelse – skulle jeg som næste punkt på dagsordenen, læse en godnathistorie for pigerne.

Jeg har læst for pigerne hver aften, siden de var små, og da jeg i en periode mistede kontakten til Isabella under Sagen, fortsatte jeg med at læse go’nat historierne for hende, men i stedet uploadede dem på en lille podcast på www.enprocenternok.dk/podcast/ i et desperat håb om, at hun måske ville kunne lytte til dem – hvor end hun befandt sig – og derved huske min stemme indtil jeg fik hende bragt hjem igen.

Which I did

Men siden har vores lille podcast faktisk udviklet sig på en ret sød måde. For da Bella kom hjem igen, var hun blevet stor nok til at have et fuldt sprog, hvorfor hun begyndte at spørge ind til forskellige ting, imens jeg læste historien for hende.

Jeg valgte fra det punkt af, at bruge optagelserne, hvor Bella taler ind over Go’nat historien og hvor jeg svarer hende.

Jeg er sikker på, at hvis man laver en kommunikationsanalyse af afsender / modtagerforhold osv. at så vil man ikke kunne lave denne slags go’nathistorier med en dialog indover.

Men det er helt okay, jeg lavede til at starte med podcasten for Isabellas skyld – fordi det i mit fragmenterede liv gav mening – og nu hvor hun er hjemme, giver det en særlig mening for mig, at læse historierne sammen med hende – for alle de andre børn, som endnu ikke er kommet hjem.

Så planen var som vanlig at vi skulle optage næste kapitel (lige nu er vi igang med børnebiblen), og da lydudstyret fanger lyden inden for et par meter, så lagde jeg mig godt til rette i deres seng.

De har stadig den store dobbeltseng jeg byggede med rutschebanen på – så jeg lagde mig i den nederste del af sengen, imens tøserne lagde sig “1.salen” og indfandt sig under deres dyner  🙂 

Da jeg lavede sengen syede jeg samtidig små gardiner hele vejen rundt, således af når man ligger i “stueetagen” af sengen, så bliver der en meget dæmpet – og lidt hemmelig men særdeles hyggelig – belysning, da jeg samtidig har trukket på lyskæder oppe i lamellerne…

Hvad jeg prøver at retfærdiggøre er, at det åbenbart lykkedes mig at falde i søvn selv, imens jeg læste godnathistorien for pigerne – hvilket Bella morede sig enormt meget over – men at jeg samtidig er lovligt undskyldt, grundet de foroven nævnte alt for hyggelige  rammer. 

Jeg kan næsten ikke få mig selv til at genlydte lydoptagelsen fra jeg falder i søvn, og Bella vækker mig…

Well… 

Måske lige idag var jeg ikke så meget super dad 🙂 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når Buller og jeg føler den lidt